Tekster.
Hvordan skabes penge?
Du tror måske, at det er Nationalbanken, der skaber pengene. Men det er kun de 50 mia. kr. i mønter og sedler der i omløb, som Nationalbanken trykker.
De 800 mia. kr. vi bruger, når vi betaler med Dankort, netbank og Betalingsservice skaber bankerne
Det er penge der skabes gennem lån. Når en bank har lånt en borger eller en virksomhed penge, sættes de i omløb i samfundsøkonomien. Gæld er penge.
Næsten alle mennesker mener, at banken har taget disse penge et andet sted fra, før de kunne lånes ud. Men sådan foregår det ikke. Hvis du låner 100.000 kr. af banken er det nye penge. Banken taster beløbet ind computeren, ind på din konto, og vupti, pengene er skabt ud af den blå luft.
Det er derfor mere rigtigt at sige, at banken har ”skabt” de 100.000 kr. – end at sige, at banken ”udlåner” 100.000 kr. Banken kan ikke låne dig noget, for de har ikke pengene i forvejen. Et banklån er ikke et lån, men skabelse af nye penge.
Hvorfor er der et indlæg om pengeskabelse her på bloggen?
Fordi penge og pengeskabelsen påvirke alle aspekter af dit og mit liv. Hvis man ikke forstår pengeskabelsen er man slave af den. Indlæggene handler om at gøre dig fri, så du kan begynde at overveje om samfundet producerer de rigtige løsninger, eller giver dig svar på hvorfor de netop ikke producerer brugbare løsninger. Forhåbentlig får indlæggene dig til at tænke over pengeskabelsen og politik på nye måder.
Se mere på www.godepenge.dk
FNs 17 Verdensmål
1 Udryd fattigdom i alle dens former i hele verden
2 Udryd sult, opnå fødevaresikkerhed, og frem bæredygtigt landbrug.
3 Sikre sunde liv og trivsel for alle i alle aldre
4 Sikre rummelig kvalitetsuddannelse og livslange læringsmuligheder for alle
5 Opnå ligestilling, styrk alle kvinders og pigers rettigheder
6 Sikre tilgængelighed og bæredygtig forvaltning af vand og sanitet for alle
7 Sikre adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til alle til en overkommelig pris
8 Frem vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle
9 Byg modstandsdygtig infrastruktur, frem inkluderende industrialisering og innovation
10 Reducer ulighed i og mellem lande
11 Gør byer og bebyggelser inkluderende, sikre, modstandsdygtige og bæredygtige
12 Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre
13 Tag omgående handling for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser
14 Bevare og sikre bæredygtig brug af oceaner, hav og marine ressourcer
15 Beskytte, genopbygge og sikre bæredygtige løsninger af jordens økosystem. Samt sørge for en bæredygtig skovdrift, bekæmpe ørkendannelse og stoppe samt modarbejde nedbrydningen og ødelæggelsen af biodiversiteten
16 Frem fredelige og rummelige samfund, styrk adgang til retssystemer for alle, og opbyg effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer af samfundet
17 Øg midlerne til implementering, og styrk det globale partnerskab for bæredygtig udvikling
Det Følelsesmæssig håndværk
At mestre det følelsesmæssige, kreative og kunstneriske håndværk
Det er følelserne der fæstner ny viden, oplevelser og læring i hjernens hukommelse, så de bliver til erfaringer, kompetencer og viden. I en verden præget af konstante forandringer og konkurrence er behovet stærkt stigende for at have medarbejdere, der både skal være fagligt kompetente og hele mennesker når der ydes service, udvikles nye produkter og samarbejdes med kollegaer, kunder og leverandører. Nye løsninger skal produceres i et stadigt accelererende tempo. Dét kan hele kreative mennesker i balance med deres følelsesliv levere.
Kreative mennesker
I bestræbelserne på at klare konkurrencen kan effektiviseringer få den virkning, at de faglige kompetencer blive opprioriteret på bekostning af de bløde følelsesmæssige og innovative kompetencer.
Men den mest effektive konkurrenceforbedring globaliserede virksomheder i dag kan foretage er faktisk, at lære medarbejderne at være hele kreative mennesker der mestre ”Det følelsesmæssige kunstneriske håndværk”.
De neurologiske forudsætninger for at mestre ”Det følelsesmæssige kunstneriske håndværk” kræver at man kan bruge sin følelsesmæssige intelligens optimalt. De mennesker der gør det kendetegnes ved at være i besiddelse af kvaliteter som selverkendelse, selvbeherskelse, vedholdenhed, flid og motivation, indlevelsesevne og situationsfornemmelse. Det er mennesker der fungerer i balance i de nære forhold og klarer sig suverænt i alle arbejdssituationer. De har selvstændighed og selvdisciplin, næstekærlighed og medfølelse som deres basale evner.
Mestre det følelsesmæssige håndværk
På arbejdspladsen vil en medarbejder der mestre det følelsesmæssige håndværk være i besiddelse af personlig integritet, fleksibilitet, selvkontrol og store samarbejdsevner. De vil være løsningsorienterede, team-playere, kreative, innovative og forandringsparate.
De kan
Addere følelser ind i produkter, løsninger og handlinger
Følelsesmæssig i balance i kommunikation og samarbejde.
Håndterer stressede situationer med excellence
Anvende kunstneriske kompetencer
Tune hjernen med geniernes metoder
Få ideer på kommando
Skabe og innovere i det daglige arbejde
Skabe virksomhedens fremtid
Lære hurtigere
Flow
Kender du fornemmelsen af at være helt oplugt af noget? En tilstand hvor tid og sted ikke findes?
Så har du oplevet Flow.
Hvad er Flow?
Forskning har vist at Flow er en ændret tilstand, hvor hjernen fungerer optimalt, tidsfornemmelsen er væk og glæden er tilstede.
En mental tilstand af effektivitet.
Psykologen Mihaly Csikszentimahilyi ved Chicago University, der har forsket i Flow-tilstanden, beskriver Flow som ” de tidspunkter hvor alt synes at gå som smurt, hvor du føler dig levende og fuldstændig opmærksom over det du gør”.
Mihaly Csikszentimahilyis forskning viser:
at Flow er en ændret bevidsthedstilstand, hvor koncentration, effektivitet og præcision er optimal,
at folk koncentrere sig bedst ved opgaver der er større end normalt,
at for store krav gør folk nervøse,
at for små krav får folk til at kede sig,
at Flow opleves mellem kedsomhed og nervøsitet.
Hvordan opstår Flow?
Der er ingen enkel opskrift på hvordan man opnår Flow-tilstanden, men ét syntes sikkert, kedsomhed får flowet til at forsvinde.
I stedet for handler det om at udfordre sig selv, gøre ens opgaver mere spændende eller at prøve nye måder at løse opgaver på for at fremkalde flowet.
Flowets kvalitet styrkes af koncentration og fokus på opgaven. Det får flere dele af hjernen til at arbejde sammen.
Flow-tilstanden kan på nogle punkter minde om meditation, hvor styrkelse og afslapning er tilstede samtidig.
Kreativitet og Flow
Søvnforskning har vist at hjernen har forskellige antal svingninger afhængig af om man er vågen, drømmer eller sover uden at drømme.
Den tilstand man er i når man drømmer, aktiverer de kreative områder i hjernen. Den samme tilstand kan man træne sig til at være i, uden at sove. Almindelig afslapning med lukkede øjne er den samme tilstand, og det samme er dagdrømmeri. Man kan altså træne sig op til at være på det meget kreative niveau, samtidig med, at man er helt vågen. Kombineres denne tilstand med øget koncentration og fokus på opgaven er chancen for Flow optimalt tilstede.
Flow og Hurtig Læsning.
Når man skal læse hurtigt er der en række forudsætninger der er nødvendige:
man skal være i en afslappet tilstand,
man skal være fokuseret på den viden man vil have ud af teksten,
man skal være koncentreret, så forståelsen af det læste sikres,
man skal sætte tekstens viden i forhold til den viden man har i forvejen,
man skal sikre genkaldelsen og hukommelsen i forhold til tekstens indhold
læsningen skal foregå med maksimal hastighed, og
man må finde på forskellige måder at fremlægge den nye viden på.
Alle disse elementer udgør tilsammen en stor og kreativ udfordring, så muligheden for at Flow-tilstanden indtræder skulle være tilstede.
Sådan kan du accelerere din indlæring
Lærer du langsomt?
Vil du gerne indlære hurtigere?
Når læsning begynder at blive indlæring er vi over i fagstof. Når du skal arbejde med fagtekst skal du bringe dig i den rette sindstilstand, derefter skaber du dig et overblik over det du skal lære. Så læser du teksten, derefter skal det lærte huskes, kombineret med en fremlæggelse af stoffet. Til sidst tænker og reflekterer du over, hvordan du indlærte.
Fagstof er meget varieret. Det er vigtigt at du danner dig et grundigt forhåndsindtryk af teksten og at du er klar over hvorfor du skal læse teksten. Mind Map vælges og du stiller spørgsmål til teksten. Teksten læses med din maksimalt tilpasset hastighed.
Sindstilstand
For at kunne lære optimalt, må du være i en ressource fyldt, rolig og afslappet sindstilstand og hvor motivationen til at lære er tilstede.
Du skal slappe af, bringer din hjerne på det kreative niveau og forestille dig (se, høre, føle, smage og lugte) en situation fra dit liv, hvor du var tryg, glad og hvor noget lykkedes for dig.
Derefter fantaserer du, at du er god til at lære, at du kommer igennem lærings forløbet med det optimale udbytte.
På dette niveau er kommunikationen mellem dine hjernehalvdele optimal, og det betyder at både de logiske og de kreative evner aktiveres. Når du er færdig med at forestille dig den optimale lærings situation, åbner du øjnene og går videre til næste fase
Overblik
Begynd med at skaffe dig et overblik af det du skal lære, samt hvordan du bedst kan tilpasse din indlæringsmetode til opgaven. Skal du bruge visuelle(syn), auditive(høre) eller kinæstetiske (følelser) metoder eller en kombination af dem alle?
Stil spørgsmål til opgaven, hvilke materialer er tilgængelige?
Er der bestemte nøglebegreber der sammenfatter emne?
Del eventuel opgaven op i mindre overkommelige dele og skaf dig et samlet overblik over hvad den handler om.
Stil spørgsmål hele tiden og skriv nøglebegreberne ned i et mind map. Derved opdager du hvordan du bedst kan begynde indlæringen
Hvis det er en bog du skal lære, tag et grundigt forhåndsindtryk af bogen og opbyg huskeknager som forståelsen og genkaldelsen kan hæftes på.
Læs forord indledning, indholdsfortegnelse, overskrifter, illustrationer, resumeer og bagsiden.
Blad bogen igennem og få et indtryk af teksten, typografien og opbygningen af bogen.
Koncentrer dig om indholdet i bogen og stil spørgsmål til teksten.
Ret al din opmærksomhed, koncentration og energi mod teksten.
Når du har skrevet nøglebegreberne tegner du billeder, diagrammer, optræder eller bevæger dig med kroppen eller synger, alt efter temperament.
Du har nu fået et overblik af opgaven og lagt et mønster for hvordan du kan begynde læringen.
Indlæring
For at forstå det lærte er det nødvendigt at gå i dybden, så overfladisk viden bliver til forståelse.
Hver gang læse eller skimme teksten meget hurtigt.
Læs et afsnit af gangen og noter det væsentligste i mind mappet.
Genkald det læste og noter. Fortsæt til bogen/teksten er læst færdig. Denne læsning skal foregå hurtigt.
2. gang læses bogen/teksten afsnit for afsnit med den maksimalt tilpassede hastighed.
Noter korte referater når et afsnit er læst.
Genkald indholdet efter læsningen og genfortæl/noter det med andre ord for bedre hukommelse.
Læs for eksempel flere forskellige forfattere eller bøger om emnet.
Drag sammenligninger og find forskelle.
Udtrykker med egne ord det du har lært – læs, skriv, diskuter med andre, tegn læringskort, notatskemaer, mind maps med tekst, billeder, tegninger og diagrammer.
Symboler for hændelser og oplevelser styrker også hukommelsen. De forskellige elementer påføres i forskellige farver for yderligere at styrke hukommelsen.
Udfør lister systematisk over hovedpunkter, brug kroppen, syng, rim, digt og fantaser.
Eksperimenter med hvordan du tilpasser stoffet til det du allerede ved i forvejen og samarbejd med andre der lærer på andre måder end dig selv.
Det er i denne fase meget vigtigt, at du kommer igennem alle former for arbejdsmetoder, alle 7 intelligenser, så du får dine egne oplevelser og ord på det lærte, samt udformet en systematisk liste over punkterne, tegnet et mind map, sunget, rimet, diskuteret med andre, tænkt og dramatiseret stoffet. Kort sagt tilegner du dig stoffet udfra din personlige måde at lære på, samtidig med, at andre måder at lære på trænes.
Hukommelse
Det lærte skal nu fæstes i hukommelsen vha. nøglebegreber, så du kan genkalde alt det indlærte blot ved at huske nogle nøglebegreber eller ved hjælp af mind mappet.
Arbejdet med mind mappet styrker eftertanken og refleksionen over det lærte, og giver en fri association og skaber mening og sammenhæng. Gentag også rim og remser, rollespil, fortællinger o. lign Mind Mappet bruges med mellemrum for at repetere og styrke hukommelsen. Repeter dagen efter, ugen efter, en måned efter og 6 måneder efter, så langtidshukommelsen styrkes og det lærte bundfælder sig.
Brug begge hjernehalvdele
Hjernen er delt i to separate hjernehalvdele. Venstre halvdel har som sine særlige aktivitetsområder: ord, tal, logik og analyse. Højre halvdels særlige aktivitetsområder er: billeder, farver, dagdrømme og helheder. Vi besidder altså både “videnskabelige” og “kunstneriske evner.
Fremlæggelse
For at være sikker på at du har lært stoffet er det nødvendigt at du viser dig selv, at du har forstået det. Du begyndte med at komme i en afslappet sindstilstand. Derefter fik du overblik over emnet. Så arbejdede du på mindst 7 forskellige måder, for til sidst at sammenfatte det du havde arbejdet med i et mind map. Nu skal du vise at du har forstået emnet og stoffet ved at vise at du kan. Fremlæggelsen kan være foredrag, skuespil, sang, plancher eller lignende, alt efter hvilken opgave, emne eller projekt du har arbejdet med. “Fejl” i fremlæggelsen er værdifuld feed-back, og giver nye måder at forstå emnet på. Begår du ikke fejl, har du ikke arbejdet med noget. Find nogen at arbejde sammen med, eller udsæt din familie for din fremvisning.
Metalæring
For at forbedre det du véd, må du også tænke over, hvordan du indlærte, således at din evne til at lære bliver øget. Du skal evaluerer processen og resultatet.
Hvad gik godt og hvad kunne gøres bedre ?
Hvorfor var det godt ?
Hvordan udvikler og forbedre du dine gode sider ?
Var der veje eller måder at lære på der var vanskeligere end andre?
Skiv en liste og en række muligheder for måder at udvikle dem på.
Hvilke metoder var rigtig sjove? Og hvorfor var de sjove ?
Hvilke kan du lære mere af ? og hvordan ?
Var det nemt eller svært i begyndelsen, igennem processen eller ved fremlæggelsen?
Noter dig hvilke områder du var gode til, og hvilke du kan udvikle mere.
Hvad syntes andre ?
Var du go´, og på hvilke områder ?
Eller dårlig ? Noter dig hvordan du kan udvikle disse sider.
Hvordan kan du forbedre dig ?
Hvordan vil du gribe det an ?
Hvornår vil du have forbedret dine evner ?
Hvor har du lyst til at sætte ind næste gang?
Når du har været igennem denne fase, har du reflekteret over din egen læringsmetode.
Du har opdaget mere om hvordan dine svage og stærke indlæringsmåder er, og har erkendt at det er o.k. at fejle og at der er mange muligheder for at blive bedre.
Læser du langsomt?
Vil du gerne læse hurtigere?. Sådan kan du øge din læsehastighed
Hurtiglæsning består af:
Forhåndsindtryk for at opbygge en struktur til at hæfte hukommelsen på.
Huskeknager der er ord, begreber og betydninger af tekstens indhold for at huske det læste.
Mind Map hvor nøgleord og huskeknagerne noteres for at styrke genkaldelsen.
Læsning hvor teksten opleves meningsfuldt i sin helhed. Og til støtte for hastigheden….
Håndføring hvor den ene hånd førers fra kant til kant for at støtte og pace læsehastigheden
Bladre teknik hvor den anden hånd bladre. Til støtte for indlæringen er der endvidere…
Genkaldelse der er et koncentreret resume af teksten mentalt, mundtligt og skriftligt.
Markering er afmærkning af vigtige afsnit i teksten.
Søgeteknik er en meget hurtig intuitiv skimning af teksten for svar på spørgsmål
Tilbageblik er for at styrke forståelsen af teksten, og
Repetition for at styrke langtidshukommelsen
Forhåndsindtryk
Forhåndsindtrykket opbygger dine huskeknager og
Huskeknagerne bruger du til at hæfte tekstens indhold på
Tag et grundigt forhåndsindtryk af bogen og opbyg huskeknager som forståelsen og genkaldelsen kan hæftes på.
Læs forord, indledning, indholdsfortegnelse, overskrifter, illustrationer, resumeer og bagsiden.
Blad bogen igennem og få et indtryk af teksten, typografien og opbygningen af bogen.
Koncentrer dig om indholdet i bogen og stil spørgsmål til teksten.
Ret al din opmærksomhed, koncentration og energi mod teksten.
Hvilke spørgsmål har du til teksten ?
Hvorfor skal du læse bogen ?
Hvad vil du gerne vide ?
Er der bestemte afsnit der giver dig svar med det samme ?
Alle disse spørgsmål er med til at skabe overblikket og huskeknagerne for indlæringen og hukommelsen.
Bladre rigtigt
Før hånden nedover siden og forsøg at se hele teksten i sin fulde bredde som et billede.
Øjnene skal følge hånden. Du skal øve dig i at støtte din læsning ved hjælp af håndens bevægelse. Den pacer din hastighed. Koncentrer dig om at føre hånden, og lade øjnene følge hånden. Teksten skal ikke forstås i denne øvelse.
Bevægemønster
Eksperimenter med forskellige måder at bevæge hånden på. Prøv med et stykke pap eller en kuglepen. Læg mærke til hvilke metoder der stresser og forvirrer, og hvilke der giver ro, overblik og hastighed.
SE……i stedet for at ”snakke med”
Før hånden fra kant til kant for at øge hastigheden og se ordene. Øjnene skal følge hånden
Ordene skal ses, men vær afslappet overfor forståelsen af teksten.
Læs ved at SE ordene
Før hånden fra kant til kant og læs ordene – Se bredt, se flere ord ad gangen.
Via din intuition forstår du teksten mens du læser.
Udvid dit synsfelt!
SE mere og mere
Før hånden fra kant til kant og læs – Se bredt, se flere linier samtidig. Hjernen kan sagtens nå at opfatte sammenhængen i teksten. Via din intuition forstår du teksten mens du læser.
Genkaldelse
Efter læsning genkaldes det læste. Hvad ved du, hvordan passer det sammen med den viden du har i forvejen osv.
Repetition….
…et særdeles vigtigt element…..…der styrker langtidshukommelsen
Når du bruger hurtig læsnings teknikkerne, skal du huske at genkalde dig det læste. Du skal stoppe læsningen efter hvert afsnit eller kapitel og genkalde for dig selv, hvad du lige har læst og notere stikord i mind map´et.
Repeter nogle få minutter hver gang. Første gang 10 minutter efter læsningen. Næste gang dagen efter, så 1 uge efter, 1 måned, 4 måneder og derefter efter behov.
Genkaldelse
Genkaldelsen af det læste skal indeholde et koncentrat af helheden og det væsentligste af tekstens indhold. Det er vigtigt at være lige så koncentreret ved genkaldelsen som ved læsningen. Hvis genkaldelsen efterlader spørgsmål, anvend da søgeteknik, der er skimning af teksten, hvor din intuition gør dig opmærksom på, hvor du skal stoppe og nærlæse for svar.
Afslut genkaldelsen med personlige vurderinger og kommentarer. Det skriftlige resume styrker erindringen og genoplevelsen. Brug repetitions cyklussen for øget hukommelse.
Læs bogen. Se ordene. Før hånden fra kant til kant og se bredt. Læs med din intuitive forståelse.
Brug for overblik?
Brug for overblik, koncentration og bedre hukommelse?. Så er Mind Map løsningen.
Har du før brugt lange sætninger og mange ord når du skulle tage notater?
Har du brugt Palm Pilots, bærbar PC eller diktafon?
Så har du gjort det mere vanskeligt for dig selv end du behøver.
For selvom teknikken udvikler sig med rivende hast har den ikke ”opfundet” noget nyt med hensyn til at tage effektive notater.
De fleste tager stadig notater på den gammeldags ”ord for ord” måde.
Denne metode beror på den antagelse at vores hjerne bedst kan huske hvis viden optages lineært-”et ord ad gangen”.
Denne antagelse er forkert, fordi forskning i hjernens funktioner har vist, at hjernen organiserer sig i helheder.
Denne viden har Tony Buzan brugt da han opfandt ”Mind Mapping”.
Han siger at mind mapping styrker både forståelsen og hukommelsen samt det logiske og det lineære. Samtidig er det meget mere effektivt når man tager notater og behandler informationer.
Buzan siger at man modtager informationer i en sammenhæng, og analyserer, indkoder og kritiserer gennem hele processen.
Hvis man vil nedskrive et foredrag ord-for-ord ryger opmærksomhed sig en tur. Der er ganske enkelt ikke tid til at lytte og forstå.
En anden ulempe ved ord-for-ord notater er, at man ikke kan hoppe imellem punkterne, hvis foredragsholderen springer rundt i emnet.
Enkel og overskuelig
Mind Map er en enkel og overskuelig notatteknik, når først man har forstået principperne.
I starten kræves der lidt øvelse. Brug flere ark papir, gerne i forskellige størrelser, samt blyanter og kuglepenne i forskellige farver.
1. trin: er at skrive emnet midt på siden. Det centrale i midten. Sæt en cirkel eller ramme omkring. De ord der skrives om emnet skal kun være nøglebegreber eller et stikord.
Skriften må godt være stor og letlæselig.
Ordene der skrives skal være betydningsbærende og konkrete.
2. trin: er del- eller underemner, der uddyber det centrale. Disse nøgleord og begreber skrives på en linie der tegnes udfra den ramme/cirkel, der er i midten omkring det centrale.
Disse ord kan eventuelt også indrammes alt efter temperament.
3.trin: er detaljerne, der understøtter og uddyber delemnerne. Alle ideer og refleksioner om emnet nedskrives som detaljer, og stadig kun som stikord og begreber.
Jo mere detaljeret viden der nedskrives, jo længere ud mod kanterne af papiret.
Man kan vælge at holde delemner og understøttende detaljer i samme farver, eller at omkranse delemnerne med en bestemt farve.
Brug tegninger
Ord og begreber kan erstattes eller suppleres med små tegninger, kruseduller eller andre former for personlige symbolikker. De er med til at øge hukommelsen, og er ofte mere sigende end ord.
Der kan også tilføjes små lister af informationer eller grafer, kurver eller modeller.
Princippet er dog stadig at holde al information om emnet på èt stykke papir.
Skulle et emne behøve mere uddybende detaljer og beskrivelser, kan disse tilføjes på et stykke papir der fungerer som bilag.
Mange fordele
Det kan være hårdt arbejde i begyndel-sen når man skal lære at notere i ) mind map,
men gevinsterne er mange når først man har fået metoden ind under huden.
Selve metoden og formatet på mind mappet betyder en stimulering af det kreative flow af ideer.
Indlæringen og hukommelsen styrkes.
Koncentrationen med at se det væsentligste i et emne og kunne rumme det i et par få stikord eller begreber øger indlæringen og styrker hukommelsen. Dette betyder samtidig at mind mappet består af bearbejdet viden, der er genfortalt med brugerens egne stikord og referencerammer.
Notaterne af begreber og stikord sikrer mere tid til koncentreret lytning og opmærksomhed.
Genkaldelse og repetition af emnet bliver også lettere og øger igen indlæringen og hukommelsen.
Mind mapping sikrer at den kreative del af hjernen aktiveres.
Vores logiske del af hjernen arbejder i ord, analyser, én ting ad gangen osv. Den kreative del af hjernen arbejder i helheder, farver, billeder, sammenhænge og intuition. Derfor sikrer mind mapping at der bruges en større del af hjernen ved indlæringen.
Mental Træning og Hurtig Læsning
Inden du begynder din læsning, skal du komme i en sindstilstand, der skærper din koncentration og øger dit udbytte af læsningen.
Du skal kombinere afslapning og visualisering.
Afslapningen får dig på det kreative niveau, hvor målsætning og vaneændring effektivt kan etableres i dit sind.
Visualiseringen skærper din fantasi, kreativitet og kombinationsevne samtidig med at det skærper din koncentrationsevne og handlekraft.
Øvelse
Sæt dig behageligt.
Luk øjnene og slap af.
Tag en dyb indånding og på udåndingen slapper du mere og mere af.
Tag endnu en dyb indånding og på udåndingen slapper du mere og mere af.
Og tag endnu en dyb indånding og på udåndingen slapper du mere og mere af.
I denne afslappet tilstand, skal du for dit indre syn, forestille dig: at du læser med den maksimale høje læsehastighed,
at du forstår det læste,
at du får optimalt udbytte af teksten,
at du skriver et mind map der på alle måder støtter din indlæring, repetition og hukommelse,
at den nye viden kombinerer sig med den viden du har i forvejen,
at du kan huske det læste,
at du kan fremlægge denne viden når det behøves,
at du kan fremlægge denne viden på flere forskellige måder, og
at læsning og indlæring glider nemt og effektivt i et flow.
Gennemlev din visualisering flere gange, indtil du oplever det som din virkelighed.
Kombiner din visualisering om dit læse- og indlæringsforløb på flere forskellige måder. Det sikrer, dels en træning i kreativitet, dels at du aktiverer så mange områder af din hjerne som muligt.
Når du er tilfreds med din visualisering, vender du din opmærksomhed udad igen, åbner langsomt øjnene og begynder læsningen.
Efter læsningen
Når du har læst din tekst, noteret i mind mappet og er færdig med at gennembearbejde teksten, lukker du igen øjnene.
Gentag afslapningsøvelsen og visualiser igen. Denne gang gennemlever du den visualisering du havde inden du begyndte at læse. Samtidig med at du gennemlever den, kombinerer du den nye viden fra teksten du lige har læst, sammen med den viden du har i forvejen.
Forestil dig hvordan den nye viden kan bruges i forskellige kombinationer.
Dette sikrer en optimal kreativ bearbejdning, der både styrker indlæring, genkaldelse og hukommelse.
Når du repeterer skal du kombinere mind mappet med nye visualiseringer.
Brug din kreative fantasi.
Leonardo da Vinci´s 7 principper
– der fører til verdensklasse
Leonardo da Vinci (1452) var en af verdenshistoriens største genier. Han var kunstner, har malet Mona Lisa, han var ingeniør og opfandt ubåden, bilen og helikopteren 400 år før man opfandt motoren. Han var arkitekt og patolog. Og så levede han efter 7 principper der førte til verdensklasse.
De 7 principper er:
Nysgerrighed
Umættelig nysgerrighed overfor livet og naturen. En ubøjelig og vedholdende søgen efter viden og vedvarende læring.
Eksperimentering
Leonardo eksperimenterede hele tiden
Havde viljen til at begå fejl og lære af dem. Følte en forpligtelse til at efterprøve sin viden gennem erfaring
Iagttagelse
Leonardo skærpede konstant sin iagttagelse og sine sanser – især øjet. ”Al vores viden udspringer af vores sansninger”
Intuition
Leonardo turde stå overfor det ukendte og stolede på sin intuition. Aanskuede altid udfordringerne fra flere forskellige sider
Kunst og Videnskab
Leonardo brugte og trænede begge hjernehalvdele ved at forene kunst og videnskab, logik og fantasi, fornuft og romantik
Sundhed
Leonardo stræbte hele tiden efter en sund levevis, sund kost og fysisk træning
Helhed
Leonardo tænkte altid i helheder og sammenhænge. For Leonardo hang alt sammen. Vekslede mellem helhed og detaljer
Foredraget giver dig en uddybende viden om de 7 principper du kan bruge i din hverdag for at opnå verdensklasse.
Albert Einsteins vej til genialitet
Albert Einstein har sagt at han har lært mere ved at sidde og drømme på sin veranda end han har lært ved at gå i skole. Det Einstein kan lære os er, at forestillingsevnen er meget vigtig når vi vil løse problemer, finde på eller udvikle nyt. Evnen til at fantasere og visualisere sætter hjernen i gang med at finde på. Det er hjernens genialitet
Einsteins brug af forestillingsevnen, fantasien som metode, giver god mening set udfra videnskabens opdagelser omkring hjernens funktioner.
I dag er det videnskabeligt bevist, at kreative skabende evner er noget alle mennesker er i besiddelse af. Vi har en hjerne der er kreativ og genial. Den fungerer som et selvorganiserende system, der kan løse problemer.
Videnskabeligt sagt så svinger hjernen i forskellige antal Hertz, afhængig af om man sover, drømmer eller er vågen. Ved at placere elektroder på hovedet, kan man måle hjernens svingninger. Gennem søvn og
hjerneforskning har man kortlagt hjernens forskellige svingningsniveauer, og hvad de forskellige niveauer betyder, i forhold til hvilken bevidsthedstilstand man er i.
Hjernesvingnings niveauerne har forskellige navne efter antallet af svingninger. Det kreative niveau, som er det mest interessante i denne forbindelse, kaldes Alfa med en hjernesvingnings hastighed på mellem 7 og 14 Hertz. Alfa tilstanden optræder når man slapper af, når man tager nogle dybe indåndinger og lukker øjnene. Den optræder lige inden man falder i søvn, når man drømmer, når man ser billeder for sit indre blik, eller når man tænker fantasirigt. Alfa svingninger produceres altså når man lukker øjnene og visualisere (ser, hørere, lugter, smager og føler). Albert Einstein vidste det og brugte metoden før videnskaben dokumenterede det. Einstein brugte det vi i dag kalder visualisering og mental træning.
Måden mennesker sanser verden på forgår via vores fem sanser, (se, høre, føle, lugte og smage). Det er også med sanserne vi oplever og bliver bevidste om vores indre liv. Intuition, metakognition og spirituelle
indsigter repræsenterer sig via de fem sanser. Alle vores intelligenser, kompetencer og evner kan aktiveres via disse sanser, og ved at blive bevidste om dem og bruge dem, udvikles intelligenserne, evnerne og kompetencerne.
Einsteins metode til at bruge sindets genialitet kan sammenfattes til følgende øvelse:
1.Sid behageligt.
2.Luk øjnene og tag en dyb indånding og på udåndingen slapper du mere og mere af.
3.Tag endnu dyb indånding og på udåndingen slapper du mere og mere af. Gentag nogle gange.
4.Når du er afslappet skal du for dit indre blik forestille dig, digte og fantasere dét resultat, dén succes du ønsker. Det skal være så detaljeret og så livagtigt som muligt.
5.Føl det, fornem det i hele kroppen. Følelserne er meget vigtige.
6.Hør ordene der bliver sagt, lyt til klangen og stemningen, sig det for dig selv.
7.Se hvordan du gør, hvad du foretager dig, gør det farverigt og klart, forestil dig det som en film.
8.Lugt og smag de forskellige lugte og smage der er forbundet med oplevelsen.
9.Fremover og så ofte som muligt, er det disse billeder, følelser, smag, lugt og ord, -ét samlet billedet af succesen du ser for dig.
10.Åben langsomt øjnene og lad intuitionen guide dig.
Vil du gerne være genial?
Hænder det for dig i din hverdag, at du godt kunne bruge lidt mere genialitet for at kunne løse udfordringerne?. Undrer du dig nogle gange over hvad det er der gør nogen til genier?.
Hvad kendetegner et geni?
genier er kendt for at kunne løse mange og komplekse udfordringer. At kunne skabe helt nye løsninger på kendte problemer. De er også kendt for at opfinde nye ting og løsninger, eller opdage ny viden og indsigt om den virkelighed vi udfolder os i. Genier er også kendt for at have en stor viden om dét de beskæftiger sig med. En stor vidensmæssig kompetence. Genier har gjort noget, taget en uddannelse (formel eller uformel), de bliver ved og sætter sig mål og de kombinerer deres geniale sind og indlærte kompetencer.
Vidste du dét`?
Hvad de færreste måske er klar over er, at genier desuden bruger deres sind på en bestemt måde. En metode hvor de er i stand til at “kontakte” sindets genialitet. Og ja, menneskesindet er genialt. Og ja det er muligt for enhver at lære og “tappe” sit sinds geniale potentiale.
Hvordan bruger du dit sinds genialitet??
Bevidsthedens forskellige tilstande
Flere bevidstheds oplevelser
Måske tænker du ikke over det, men du oplever dit liv ud fra forskellige bevidstheds tilstande. Der er forskel på om du er dagsbevidst, drømmer, er i dyb søvn eller er i den 4. tilstand – meditation.
Dagsbevidsthed
Når du er vågen og retter din opmærksomhed udad er du i dagsbevidstheden. Din hjernes svingningsfrekvens kan måles og er forskellig fra de andre tilstande. Din krops fysiologi er også meget specifik i forhold til de andre. Du oplever verden på en bestemt måde.
Drømmesøvn
Når du er i drømmesøvnen, er du i en anden bevidsthedstilstand end i den vågne. Din hjernefrekvens er anderledes end i vågen tilstand. Din kropsfunktioner er anderledes og din oplevelser er også forandret. I drømme kan du flyve, flytte dig til andre steder på et splitsekund og slås med tigre og meget andet. En helt anderledes oplevelse end i den vågne tilstand.
Dyb søvn
Når du er i dyb søvn er det igen en helt 3. tilstand din hjerne er i. Det er en 3. svingningsfrekvens og en 3. fysiologisk tilstand din krop er i. Din bevidsthedsoplevelse er kun at du måske vågner hvis du hører høje lyde eller nogen rører ved dig. Ellers er du helt væk. Du sover. Bestemt en anden bevidsthedsoplevelse end den vågne tilstand.
Meditation
Når du er i den 4. tilstand, meditation, er det en helt fjerde tilstand. Din krops funktioner er mere koordinerede end i de 3 andre tilstande. Din oplevelse er en fjerde oplevelse end de 3 andre. Din hjernes svingningsfrekvenser er også en helt 4. tilstand.
Hjerneforskningen viser, at hvis du taler er det sprogcentret i den venstre hjernehalvdel der lyser op, er aktiv. Hører du musik er det et center i den højre hjernehalvdel der er aktiv, og så fremdeles. Alt efter hvilken handling du foretager så er de pågældende hjernecentre aktive.
Men når du er i den meditative tilstand, så lyser hele hjernen på én gang, så er hele hjernen aktiv. Når du træner meditation vil du opleve en større og større fred og velvære når du mediterer. Ved træning over nogen tid vil du opleve at denne tilstand også vil være aktiv i vågen tilstand. Du husker bedre, lærer bedre, er mere glad og får større sundhed.
Flere tilstande
Der er også en 5., 6. og 7. tilstand. Den 5. hvor der opleves helhed med alt. Den 6. der opleves som sammensmeltning med universet og d. 7. hvor der berettes om en oplevelse af at være ét med skaberen. Disse 3 tilstande fortæller visdomspraksisserne om. Hvis du har erfaringer med dem så skriv om dem her.
Dine overbevisninger skaber dit liv
I enhver situation du er i, bestemmer du selv hvordan den skal udfolde sig.
Du skaber den selv, enten bevidst eller ubevidst.
Du kan vælge en negativ destruktiv måde at reagere på.
Eller du kan vælge en positiv konstrutiv måde.
Enhver situation har mange forskellige muligheder.
Uanset hvad du udsættes for, uanset hvad andre siger til dig, så kan du vælge dine egne reaktioner.
Dine reaktioner vil altid påvirke situationen.
Lige meget hvad andre siger eller gør, det er jo dem der gør det.
Men det er dig der mener et eller andet om det.
Eller du reagerer på en eller anden måde.
Det er dig der vælger din egen måde at reagere på, og det er andre der der gør det de gør.
Så dine overbevisninger og meninger bestemmer dine handlinger, din adfærd og skaber det liv du udfolder.
Hvilken overbevisning har du om virkeligheden?
Det fysiske univers og alt i det består af energi der er bevidsthed i bevægelse.
Vidste du det?
Måske tror du stadig at det som Det newtonske paradigme siger, at universet består af materie.
At bevidsthed kun er indeni hjernen.
Men hvordan kan bevidsthed opstå af død materie?
Det newtonske paradigme, den klassiske fysik har længe været for begrænset og videnskaben er ved at erstattet det med et nyt.
Det nye paradigme er baseret på kvanteenergi, superstrenge teorien og teorien om det forende felt.
I det nye paradigme har videnskaben vist, at verden er opbygget af verdner indeni verdner med forskellige lovmæssigheder på hvert niveau, og at det forende felt består af bevidsthed.
At det forenede felt er bevidsthed, der sætter sig i bevægelse og opstår som stof, som partikel i det fysiske univers.
Teorien om det forende felt viser, at verden fundamentalt er forenet og overfladisk forskelligt.
Det kræver en ny måde at tænke og opleve på.
Alt hænger sammen og påvirker hinanden stort som småt i alle forhold.
Spirituelle praksisser har altid sagt det samme som videnskaben nu dokumenterer.
At alt består af energi, der er bevidst.
At det enkelte mennske kan erkende disse sandheder ved at meditere og bringe sindet i ro, – og blive ét med den universelle bevidsthed.
Du har en fri vilje til, om du vil leve udfra naturens lovmæssigheder eller ej.
Det er baseret på videnskabelig forskning og mennesklig erfaring fra spirituelle praksisser igennem flere tusinde år.
Det er naturens lovmæssigheder der er sådan.
Det ved vi nu – siger mange forskere.
Men det er op til den enkelte, op til dig selv, om du vil leve udfra naturens lomæssighed.
Ingen kan tvinge dig til det.
Du kan også vælge at lade være.
Det er et valg den enkelte selv træffer.
Et samfund i harmoni med naturen realisers kun, hvis hver enkelt menneske selv vælger det.
Deri består fri vilje vil jeg mene.
Hvad vælger du?
Et nyt bevidst skabende tankesæt
Situationen i dag med poler der smelter skyldes, at vi lever i et skabende samfund hvor enhver ved, at der smelter noget is på polerne hver gang der tændes for en stikkontakt.
At vores livsførelse har afgørende konsekvens for livets fortsatte beståen.
Det gamle tankesæt baseret på konkurrence, forbrug og materialisme ved vi godt fører til ødelæggelser, krig og forurening og skal erstattes af et nyt.
Bevidstheden og tankesættet skal transformeres til et nyt og bæredygtigt.
Spørgsmålet er hvordan dét skifte kan ske?.
AHA oplevelsen og den følelsesmæssige erfaring
Forskeren Lotte Darsøe beskriver i sin læringsteori om kunstneriske læringsprocesser at:
”Aha-oplevelse og den dybe følelsesmæssige forståelse skaber transformation”
Forandring afhænger på mange måder af, om man har forstået, hvorfor forandring er nødvendig.
Men der er flere måder at forstå tingene på.
Man kan beskrive forandring ud fra en kognitiv (tænkning) og en emotionel (følelse) forståelse.
Disse hænger naturligvis sammen, men i vores del af verden har vi en tendens til at prioritere den kognitive del, mens vi ignorerer den emotionelle side.
Man kan være heldig at have en intellektuel Aha-oplevelse( kognitiv – tænkning), som er så stærk, at den får en blivende effekt , et skifte i mindset
Tilsvarende kan vi have en meget stærk kunstnerisk oplevelse (emotionel – følelse), som virkelig “rykker”.
Hvis en oplevelse har begge kvaliteter, både den intellektuelle Aha-oplevelse og den dybe følelsesmæssige forståelse, er der større sandsynlighed for, at effekten er blivende (“transformation”).
Det er ikke nok at mennesker intellektuelt, tankemæssigt forstår at livet er truet, der skal også en følelsesmæssig erkendelse og forståelse til før der sker en transformation til et nyt bæredygtigt tankesæt.
En ny myte?
En opskrift på en mulig transformation , inspireret af Joseph Campell, myteforsker, kunne lyde sådanne:
”Det lader til at være en central forudsætning for en samfundslogik, hvor kreativitet og skabertrang er i centrum, at nutidens menneske kun har sig selv at stole på for at opnå et bæredygtigt samfund her i livet.
Vi må formulere en klodens mytologi, en fortælling, der gør det muligt for mennesket at leve i samklang med naturen i en bæredygtig balance, der kan identificere individet med hele kloden.
Hvis sådan en historie skal have en konsekvens og nærme sig mytens styrker, skal vi lære at skabe fortællingen, så den udgår fra erkendelser fra det indre underbevidste og kommunikeres, som livet selv, i en forholden sig til livets muligheder som skabende væsen, en aktiv medspiller i skaberværket og alle dets muligheder.
Med lotte Darsøes ord kunne vi tilføje at Fortællingen skal skabe en intellektuel Aha oplevelse og en følelsesmæssig erkendelse, så mennesket reelt transformeres og får en bevidsthed om at være en ansvarlig skabende kraft i universet.
På kort tid kan denne nye skabende art opstå som en ide og kort efter eksistere på lige fod med øvrigt liv.
Der findes systematiske metoder til at skabe og ændre den måde vi opfatter og tænker på.
Den græske filosof Aristoteles har sagt:
”Lykke er så vigtigt, at det transcenderer alle andre verdslige hensyn.”
Vi må håbe at det også gælder for livets fortsatte beståen.
I min bog ”Vejen til skabende ledelse – med vismanden, geniet og kunstneren” beskriver jeg hvordan man kan lade ”livet” vise vejen til en ny måde at tænke og lede på, der fører til denne nye arts opståen. De 3 rollemodeller repræsenteres ved Gandhi, Einstein og Da Vinci.
Hvad er bevidsthed?
Hjerneforskning i meditation sætter et nyt lys på hvad bevidsthed er.
Klassisk forstået i yoga og i buddhistisk opfattelse, så handler meditation om at styre sindet ubesværet indad.
Den vågne tilstand er rettet udad mod sanserne.
Men meditation er at vende den udadrettede vågne aktive sindstilstand indad.
For at opleve dybere og dybere niveauer af sindet.
Roligere og roligere niveauer af tankeprocessen.
Og komme forbi tankerne for til sidst at opleve ren væren, ren bevidsthed.
Opleve bevidsthed hinsides tanker, hinsides sansninger, hinsides følelser.
En ren abstrakt ubegrænset bevidsthed.
I følge Yoga i betydningen enhed, er den indadrettede, non-duale bevidsthed, den komplette nulstilling af sindets aktivitet.
Den indre iagttager
Din bevidsthed oplever du som din indre iagttager.
Bevidsthedsfeltet, det uforanderlige er dig som din indre iagttager.
Vi er alle en vidende iagttager, ellers ville vi ikke vide, vi ville ikke se.
Vi er forskellig fra det sete og det oplevede.
Vi er bevidsthed der iagttager.
Man kan også sige at vi er vores egen subjektivitet.
I denne oplevelse af iagttagende bevidsthed er vi i det 4. bevidsthedsstadie, det meditative stade kaldet Samadhi.
Hjerneforskningen kalder det den 4. tilstand.
Visdomspraksisserne kalder det for det oplyste eller for Selvet.
Eller måske mere korrekt, Kend dig selv er at vide at du er bevidsthed, Iagttageren.
Det meditative
I den vågne udadrettede bevidstheds tilstand er vi ikke så opmærksomme på Iagttageren, Selvet.
Det er der, ellers ville vi ikke være vågne, men vi opdager det ikke.
Vi oplever objekter ude i verden, vi oplever vores tanker og følelser.
Det meditative stade, som er radikalt anderledes fra vågen, drømme og sove, er det modsatte af objekter og udadrettet opmærksomhed.
Vi transcenderer al mentalt aktivitet, alle følelser, alle overbevisninger, og bare dumper ind i universel bevidsthed af fred, ro og væren.
Hvorfor?
Men hvorfor skulle du praktisere en meditativ praksis, en transcenderende praksis?.
Fordi ideen er skiftevis at være udadrettet aktivt opmærksom og indadrettet ubundet opmærksomhed. Med gentagen praktisering bliver hjernen efterhånden fleksibel, så den indre stilhed, den ubundne opmærksomhed og den maksimale ordinære hjerneaktivitet bliver permanent.
Det kaldes befrielse eller oplyst, fordi man oplever at ens daglige aktiviteter er ankret i noget der er hinsides, så op og nedture i hverdagen ikke kan overskygge den ro og væren man oplever.
Det er hvad bevidsthed er.
Dét er at være bevidst.
Hvad er non-dualitet?
Nondualitet er den filosofiske, åndelige og videnskabelige forståelse af ikke-adskillelse, grundlæggende iboende enhed.
Kvantefysikken fortæller os at Alt er fundamentalt forenet som energi, og overfladisk forskelligt.
I den udadrettede vågne bevidstheds tilstand oplever vi virkeligheden som overfladisk forskellig.
Og i den indadrettede meditative tilstand oplever vi virkeligheden fundamentalt forenet.
I tusinder af år, er filosoffer og vismænd gennem dybe indre undersøgelser og udforskning, kommet til den samme erkendelse, at der kun er ét stof og, at vi er alle er en del af det.
Visdomspraksisserne kalder dette stof opmærksomhed, awareness, bevidsthed, ånd, Brahman, Tao, Nirvana eller endda Gud.
Det er konstant, allestedsnærværende, uforanderlig og er essensen af al eksistens.
Og det er non dualitet, enhed.
Grundlæggende er vi individuelle udtryk for en enkelt enhed, uløseligt forbundet med hinanden.
Vi er alle dråber af det samme hav.
Flere nuancer
Der er flere nuancer af betydningen af ordet nondualitet.
Man kan sige, at nondualitet er den filosofiske, åndelige og videnskabelige forståelse af ikke-adskillelse og grundlæggende enhed.
Udgangspunktet er sætningen “vi er alle én”, og dette menes ikke i en eller anden abstrakt forstand, men på det dybeste niveau af eksistens.
Dualitet, eller adskillelse mellem iagttageren og det iagttagne, er en illusion.
Som de østlige mystikere længe har erkendt, og vestlig videnskab for nylig er begyndt at forstå gennem kvantemekanikken.
Så hvordan kan vi bedre forstå nondualitet?
Der er to aspekter i dette spørgsmål, og ved første øjekast synes de gensidigt at udelukke hinanden, selv om de kan betragtes som to repræsentationer af en enkelt underliggende virkelighed.
Det første aspekt er vores forståelse af den ydre virkelighed, og her kan vende os mod videnskaben, der er en dynamisk søgen efter sandheden.
Ordet videnskab stammer fra det latinske Scientia, hvilket betyder viden.
Skønheden og nytten af videnskab er, at den søger at måle og beskrive virkeligheden uden personlig, religiøs eller kulturel indblanding.
For noget skal kunne betragtes som videnskabeligt bevist, skal det igennem en udførlig kontrol, og selv da er den altid genstand for fremtidige revisioner.
Videnskaben er en dynamisk søgen efter sandheden.
Men kvantemekanikken har vendt denne anerkendte objektivitet på hovedet.
Fordi observatørens rolle er blevet uadskillelig fra den observerede kvanteeffekt i forsøgene.
Det er som om bevidstheden selv spiller en rolle i at skabe virkeligheden.
Faktisk kan to være det samme. Som kvante pioner Niels Bohr engang udtrykte det: “En fysiker er blot et atoms måde at se på sig selv!”
Det andet aspekt er vores indre, personlige oplevelse af bevidsthed, vores “bevidsthed om bevidsthed.”
Vi har vores sanser til at opfatte verden, men “bag” al perception, hukommelse, identifikation og tanker er der simpelthen ren bevidsthed.
Du skal meditere
Østlige mystikere har beskrevet denne udifferentieret bevidsthed i tusinder af år som værende den ultimative tilstand af lyksalighed, eller nirvana.
Så for egentlig at forstå nondualitet må man meditere og blive bevidst.
Hvordan løser vi nutidens udfordringer?
Menneskeheden står overfor så store og så mange udfordringer, at det til tider ligner det rene kaos.
Men løsningen på det igangværende kaos, er det næste udviklingstrin i evolutionen, et spring i vores bevidsthed, i vores tænkemåde. Vi må tilpasse os, udvikle en ny måde at være bevidst på når vi skaber, vi må tænke på en ny tilpasning til evolutionens ubønhørlige krav – et tankesæt, en bevidsthed der sikre menneskets fortsatte eksistens. Der venter en indre forvandling, en forandring, en transformation til mere kloge og oplyste mennesker, en ny selvopfattelse, en ny følelse af mening, en ny væremåde og adfærd. Enhver må genoverveje hvad meningen med livet er.
En ny arts opståen
Konsekvenserne af menneskets livsførelse kræver, at en ny art opstår for, at skabe en bæredygtig balance. En art med et skabende bevidsthedsniveau der matcher tidens udfordringer. Mennesket er til eksamen og enten består vi og udvikler en ny samfundsmodel, baseret på en ny bevidsthed, eller også fejler vi og sætter udviklingen tusindvis af år tilbage. Den gode nyhed er, at den nye art allerede er potentiel tilstede i hver enkelt af os. Men der er behov for et indre frivilligt bevidsthedsarbejde for at fremavle det nye evolutionære trin.
Det gamle paradigme
Mennesker med et gammelt tankesæt tror, at ens lykke er afhængig af ydre omstændigheder, at have noget bestemt, at gøre noget eller opnå noget udenfor sig selv, at ens lykke afhænger af ydre omstændigheder. Men ydre omstændigheder kan jo forsvinde, forandres, tiltag kan mislykkes. Stress opstår når forventningerne ikke indfries. Frygt skyldes tanker om fortid og fremtid, der fjerne opmærksomheden fra nuet. Verden er som den er, der sker det der sker.
Det nye paradigme
Det er ikke de ydre omstændigheder der gør én lykkelig. Lykke afhænger af væren, en indre oplevelse, fred i sindet, at kunne magte livet som det er. Det er hvad alle de store religioner har forsøgt at lære os, når man ser bag om ”reglerne”, bag om ”systemerne”. Oprindeligt var regler og systemer til for at vise vejen til indre ro, fred og lykke. Men regler og systemer er med tiden blevet til selve sandheden – sat på spidsen. Fortalt og forkyndt og udbredt med forskellige termer, læresætninger, i metaforer, i lignelser og via fortællinger. Budskaberne er der dog stadig, at materialisme ikke er målet eller lykken, at himmeriget ikke er udenfor eller et andet sted, men indeni det enkelte menneske. At sand vedvarende lykke opleves i NUét, i nærværet, fri for ego, behov og begær.
Buddhas sagde det for 2.500 år siden med hans 4 ædle sandheder:
Vi oplever alle lidelser på den ene eller den anden måde mentalt, fysisk, følelsesmæssigt og spirituelt
Vi skaber selv lidelsen. Den er en følge af at vi ønsker os tingene anderledes end de er.
Det behøver ikke være på denne måde. Vi kan vælge hvordan vi opfatter verden og livet.
Der findes systematiske metoder til at ændre den måde vi opfatter og tænker på.
Vejen til skabende ledelse
Du kan læse mere om løsningerne på udfordringerne i min bog ”Vejen til skabende ledelse – med vismanden, geniet og kunstneren”. Her beskriver jeg hvordan man kan lade ”livet” vise vejen. De 3 rollemodeller repræsenteres ved Gandhi, Einstein og Da Vinci.
Det er vigtigt at vide, hvorfor du tror, dét du tror
Din tro betyder noget
I fremtiden bliver det mere og mere afgørende ikke, at stille spørgsmålet hvad vi tror, men hvorfor vi tror, dét vi tror.
Og hvorfor nu det og hvorfor får det betydning?
Epigenetikken og stamcelleforskningen, (Bruce Lipton), har opdaget, at det er dine overbevisninger, der styrer aktiveringen af dine celler og gener.
Dine sanser er signalstoffer
Når du oplever noget, oplever du det via dine 5 sanser.
Sansninger er signaler i form af lyspartikler så du kan se, lydsvingninger så du kan høre. Sansningerne omsættes til signalstoffer, der aktiverer sansecentrerne i hjernen.
De sender så andre signalstoffer til cellerne, der aktivers som handlinger og adfærd.
Det er signaler der via dit nervesystem aktiverer din hjerne og dine hormonproduktioner og aktiverer en lang række af andre signalstoffer i dit nervesystem og aktiverer dine celler.
Måden du oplever på bestemmes i stor udstrækning af dine overbevisninger, din tro, som aktiverer signalstoffer udfra det du ser, hører og oplever.
Dine overbevisninger er signalstoffer
Dine tolkninger, der jo er styret af dine overbevisninger, aktiverer signalstofferne.
Hvis du mener noget umiddelbart når du oplever noget, så kan du kun opleve din mening, din overbevisning fordi dit nervesystem og celler er blevet aktiveret af signalstoffer.
Det er den måde vores krop og sind reggistrer oplevelserne.
Altså dine overbevisninger er med til at aktivere dine celler og din proteinproduktion.
Det er det som sætter dine tanker og adfærd i aktion.
Din tro aktiverer dine signalstoffer
Vær opmærksom på din tro
Hvis du tror noget, har en overbevisning som er uhensigtsmæssigt i en given situation, vil du reagere uhensigtsmæssigt i den situation.
Er du vred vil du reagere med vrede.
Hvorimod hvis du har stillet spørgsmål til hvorfor du tror det du tror, så er du blevet bevidst og opmærksom på, om det er en hensigtsmæssig reaktion eller ej.
Du er blevet i stand til at reagere mere hensigtsmæssigt, fordi du kan vælge dine reaktioner.
Du kan styre din adfærd i den retning du vil.
Hvis du ikke havde stillet spørgsmålet ville du i stedet for have reageret pr. automatik.
Du er blevet bevidst skabende kan man sige
Derfor får det betydning fremover, at det bliver mere og mere afgørende ikke at stille spørgsmålet hvad vi tror men hvorfor vi tror det vi tror.
For det er din tro, dine overbevisninger der aktiverer dine tanker.
Og dine tanker bliver til handlinger og adfærd.
Og dine handlinger skaber dit liv.
Tror du på det jeg lige har fortalt?
Isen tilbage på polerne
Et herrens år
Polernes nedsmeltning er menneskets værk og et naturligt led i evolutionen – og dét er løsningen også!
Det er et herrens år 2016.
En krise i de finansielle og økonomiske markeder har raset i en tid og revet tilværelsen omkuld for ikke så få mennesker, virksomheder, samfund og lande.
Men det er formentlig kun et mindre forvarsel på hvad der vil komme.
En endnu større ødelæggende krise truer selve planetens liv, specifikt menneskets livsvilkår, der får en finansiel krise til at ligne en stille krusning på en skovsø.
Det kan blive en forandring der kan afslutte menneskelivets samfund og eksistens som vi kender det.
Men hvordan er mennesket havnet i den situation?.
Vi er havnet i den som en naturlig udvikling i evolutionen.
Vi kan forstå den evolutionære udvikling ved at betragte den rejse livet og menneskeheden har tilbagelagt efter universets opståen frem til i dag.
Det begyndte med Big Bang Universets skabelse, der indtraf for ca. 13 – 15 milliarder år siden.
Først var der ingenting, så et stort brag, hvor energien omformede sig, quarker, partikler og atomer opstod. De klumpede sig sammen, der udvikledes grundstoffer, som begyndte at danne stjerner og planeter.
På et tidspunkt eksplodere nogle af stjernerne i supernovaer, der producerede energi nok til at de tungere grundstoffer kunne dannes så nye kloder og planeter opstod.
For omkring 4 milliarder år siden begyndte udviklingen af liv på Jorden.
Encellede organismer blev på et tidspunkt for store og for at overleve fandt livet en løsning og evolutionen udviklede celledelingen og flercellede liv opstod for omkring 1 milliard år siden.
Fødemængden var ved at forsvinde, så organismerne udviklede fotosyntesen.
Spildproduktet af fotosyntese er ilt, og mængden af ilt truede igen livet og organismerne.
Det tvang evolutionen til igen at udvikle en ny art i form af ilt forbrugende organismer.
Udviklingen af nervesystemet blev muligt da hvirveldyrene opstod for flere millioner år siden.
Gentagne gange er livet på jorden blevet næsten udryddet på grund af meteornedslag, vulkanudbrud, nedkøling og andre katastrofer.
Livet har altid et svar
Men livet har hver gang efterfølgende produceret nye og endnu flere arter og organismer end før katastroferne.
Efter den sidste katastrofe hvor dinosaurerne uddøde kom pattedyrene til syne for 50 millioner år siden og arten Homo opstod for et par millioner år siden.
Homo Sapiens opstod for et par hundrede tusinde år siden, hvor mennesket begyndte at tænke og blive bevidst.
Skiftet til Homo Sapiens Sapiens ”det tænkende menneske” opstod som resultatet af at hjernen udviklede sig med neocortex, de to hjerne halvdele specialiseringer, strubehovedet sank længere ned i halsen så sproget opstod.
Tommelfingeren kom til at sidde så mennesket kunne producere redskaber.
Mennesket blev med udviklingen af tanken, sproget og brugen af hænderne i stand til at omsætte ideer og viden til redskaber, og videregive erfaringer og læring via sproget til andre.
Mennesket erstattede samler og jægersamfundet og blev fastboende da landbrugssamfundet udviklede sig for omkring titusinde år siden.
Civilisationen, etablering af byerne skete for flere tusinde år siden.
I takt med det, opstod forskellige former for trosretninger.
Kunsten fødes
På et tidspunkt oplevede mennesket at vind og vejr havde indflydelse på fødens mængde og man troede at det var guder.
Mennesket begyndte at sætte noget imellem sig selv og guderne og på dét tidspunkt opstod kunsten bl. a. i form af hulemalerier.
Vedaerne og upanisaderne fortæller nogle af de første nedskrevne og ældste trosretninger for ca 6.000 årsiden.
Buddhismen opstod for 2.500 år siden og Kristendommen for 2.000 år siden.
Forskellige tider og samfund er opstået og blevet erstattet af nye i et hurtigere og hurtigere skiftende tempo.
Den industrielle revolution startede for et par hundrede år siden og informationssamfundet er bare nogle få årtier gammel.
Vi har haft vidensamfundet, netværkssamfundet og lever i dag i det negativt skabende samfund kaldet konkurrencestaten.
Det sidst ankomne led i evolutionen er mennesket og samfundet som det er i dag.
En naturlig udvikling.
Udviklingstrinene i universets udvikling, livets opståen og evolutionen og samfundenes acceleration i udviklingstempo mellem det forrige og det nyes opståen bliver kortere og kortere og går hurtigere og hurtigere.
Det samme sker indenfor vidensformidling, læring og erkendelse.
Hastigheden er eksponentielt stigende og skiftene vil på et tidspunkt ske med en hastighed hvor det ikke længere er muligt at følge med.
Men det er også her livet, som så mange gange tidligere, enten bryde sammen igen eller foretage et nyt spring i evolutionen.
Jorden står igen overfor en ny krise i livets udvikling, der denne gang er menneskeskabt og truer os selv.
Mennesket er truet
Nu er selve menneskeheden både truet, men også selv skyld i truslen.
En krise der er en naturlig udvikling og en konsekvens af universets udvikling og livets evolution på den planet vi eksisterer.
Vi har mødt fjenden og fjenden er os selv.
Hvad vil politikerne, eksperterne og toplederne gøre ved det?.
De ved at årsagen til krisen er os selv, men ved de dybest set også, at det må løsningen så også være?. Tager de, og vi, dét ansvar på os?
Men måske udfordringen er mere vigtig og afgørende til, at overlade løsningen af den til politikerene
Du, mig, os alle skal selv tage ansvar for at løse udfordringen.
Du kan bidrage
Hver enkelt menneske bærer sin del af årsagen og ansvaret for klodens tilstand, men hvert enkelt menneske bærer også muligheden for at bidrage med sin del af løsningen.
Du kan læse hvad du kan gøre i min bog ”Vejen til skabende ledelse – med vismanden, geniet og kunstneren”. Her beskriver jeg hvordan det næste trin i evolutionen kan opstå. De 3 rollemodeller repræsenteres ved Gandhi, Einstein og Da Vinci.
Skabelsens hellige kraft
Skabelse er en magisk, hellig og magtfuld kraft, der påvirker alle aspekter af menneskets liv. En, for de fleste mennesker ukendt, men meget virkelig kraft, der er årsag til alt hvad mennesket gennem tiderne har, – og kommer til – at udrettet.
Vi kan starte med at forstå urmenneskets bevidsthed og deres brug af billeder og det hellige som noget magtfuldt, der kunne bruges til at håndtere livet. For at forstå urmennesket, kan vi tage udgangspunkt i os selv og vores egen bevidsthed. Prøv at tænke på et foto af den person du elsker alle højest. Vil du tage en nål og stikke øjnene ud på personen eller ødelægge billedet, trampe på det?. Nej?. Selvom det bare er tryksværte på noget papir?. Nej, det vil du formentlig ikke, fordi billedet har en ”magisk hellig” betydning for dig, der gør at du ikke vil ødelægge det, men i stedet behandler det med ømhed, glæde, kærlighed og respekt. Billedet besidder en ”højere magt” over dig, en ”magisk hellig” betydning som du bliver bevidst om. Det er jo trods alt et foto af en af de du elsker aller højest.
Du er som urmennesket
Den betydning er den samme for dig som for urmennesket, og det er en universel menneskelig betydning og bevidsthed, der er inde i dig selv som du overfører til ”tingen” – til billedet, til totempælen, til kunsten, til naturen. Du overfører din hengivenhed til tingen, til fotoet. Fotoet udløser din kærlighed og dermed bliver fotoet “helligt” for dig. Ikke en religiøs hellighed, men noget værdifuldt du vil værne om og respektere.
Det hellige er bevidsthed
Bevidstheden om en virkelig og meningsfuld verden er inderligt forbunden med opdagelsen af det hellige. Gennem erfaringen af det hellige har den menneskelige ånd fattet forskellen mellem det, der viser sig som virkeligt, kraftfuldt, rigt og betydningsfuldt og det som er blottet for mening. Det hellige er et element i bevidsthedens struktur. Det at leve som et menneskeligt væsen var allerede i de ældste kulturer i sig selv en religiøs handling. Med andre ord at være – eller rettere at blive – et menneske er ensbetydende med at være hellig eller ”religiøs, – ikke som tilbedelse af en religion, men noget åndeligt der er helligt for en, noget der har betydning.
At skabe bevidst kræver åbenhed
At skabe, at innovere, at lære og at huske – det kræver en åben nærhed, en kontakt til sin indre hellige essens, en evne til at stille meninger og vaner på stand-by og lytte, mærke og undersøge, undre og udforske, eksperimentere, – finde vej mod det nye, det bedre, det mere sammenhængende og bæredygtige – en ny fremtid baseret på bedre beslutninger og resultater. Dét er sand udvikling baseret på bevidst skabende “hellighed” – menneskeligt og forretningsmæssigt.
Hvordan?
For at kunne mestre alt dette kræves der en erfaringsbaseret træning af hjertets empati, bevidsthed og kreativitet. Den træning leverer kunsten og dens læringsprocesser, genierne og deres metoder, vismænd og åndens pædagogik. Resultatet er vækst, personlig udvikling og nærvær.
Vejen til skabende ledelse- gratis bog
I min bog ”Vejen til skabende ledelse – med vismanden, geniet og kunstneren” kan du læse mere om hvordan du træner din bevidste skabelse og bliver “hellig”. De 3 rollemodeller repræsenteres ved Gandhi, Einstein og Da Vinci.
Kunstneren som det hellige geni med en privilegeret adgang til sandheden
Platons Idéhimmel
Siden Antikken, og igen i Renæssancen, da mine forfædre Platon og Leonardo da Vinci levede, har kunstneren være betragtet som et helligt geni, med en privilegeret adgang til sandheden. Og med god grund vil jeg mene. Platon mente at menneskesjælen lever i idehimmelen, hvor den kender til alle sandhederne. Sjælen tager bolig i legemet ved fødslen. Men ved fødslen ind i menneskelegemet glemmer sjælen alle sandhederne, og kan kun komme til at huske dem igen ved at dyrke det skønne gennem kunsten. Derfor har kunstnersjælen, der er forædlet gennem de skønne kunster, altså genopdaget sandhederne…..i følge Platon forståes. Og derfor betragtes Kunstneren som det hellige geni med en privilegeret adgang til sandheden.
Den indre nødvendighed
Hvis vi tager Platon for pålydende, som om der kan være noget om det, hvori skulle det så være?. Wassily Kandinsky (1866-1944) siger et sted at “Kunstneren bruger den til enhver tid nødvendige ydre form til at udtrykke den indre åndelige oplevelse. Formen er kun et middel til at udtrykke den indre nødvendighed. Den skabende ånd finder en sjæl og skaber en længsel efter at kunne udtrykke en indre værdi eller oplevelse i en materiel form. Denne form er den åndelige værdis stræben efter materialisation”.
Altså kunstneren oplever noget væsentligt kan man sige, og bruger den indre nødvendighed til at skabe sit udtryk, sit kunstværk.
Kunsten sætten sig i værk
At udtrykke noget oplevet, der er væsentligt nok til, at udtrykke i et kunstværk. Det er faktisk det samme som Heidegger siger i “Kunstværkets oprindelse”. Heidegger siger at man kun kan forstå kunstværkets oprindelse ved at træde i kunstnerens sted og opleve noget der er stærkt nok til et udtryk, så kunsten kan sætte-sig-i-værk.
Sandheden åbenbares
Sammenfattende betyder det så, at Kunstneren iagttager, lytter, mærker og oplever, reflekterer (sover på det?) og mærker behovet for at udtrykke det i et værk. Viola!, sandheden om det oplevede er blevet til et kunstværk.
Hvad betyder det for dig?
Det lyder jo som en fremgangsmåde almindelige dødelige kan lære noget af…eller hvad mener du?
Livet selv giver bedre bundlinje
Selskaber der vælger livet højere end profit er blevet dagens førende ledere, og aktiemarkedet viser at det er en god forretning.
Joseph Bragdon beskriver i sin bog ” Profit for life”, at de virksomheder, der efterligner levende (biologiske) systemer, er førende i efterspørgsel og overskud. Bragdon beskriver et repræsentativt udvalg på 16 virksomheder indenfor traditionel produktion. Det viser sig at den biologiske model leverer exceptionelle resultater, selv i områder, der formodes at operere på mekanisk effektivitet.
Levende systemer
Virksomheder, der efterligner levende systemer, sætter højere værdi på levende aktiver, på mennesker og natur, end de gør på ikke-levende aktiver der er kapital og profit. De tænker og opfører sig på måder, der hele tiden bekræfter livet, lige fra deres virksomheds missioner, visioner og værdier til hvordan de er organiseret og styret. De forstår, at de afgørende egenskaber ved levende systemer er helheder, synergier, tilbagekoblinger, selvopholdelse, adaptiv adfærd. Bragdon kalder denne tilgang til ledelse “levende aktiv styring” (LAS).
Fordele ved det levende
Bragdon opdagede, at virksomhederne har tre yderligere fordele end konkurrenterne. En konstant stærkere balance og kreditvurdering, et mere robust og frit cash flow og en længere levealder. Det viser at LAS er mere end et forbigående modefænomen, at det er et dynamisk strategisk system.
I stedet for at pålægge de ansatte abstrakte salgs og fortjenestes mål, opbygger de produktionskapacitet ved at udvikle mennesker og relationer. Denne praksis, med management via mening er en vigtig nøgle til den høje produktivitet i selskaberne.
Profit For Life kan:
Hjælpe virksomhedslederne til at se en mere effektiv kongruent virksomheds model, baseret på levende aktiver, hvilket vil forbedre det økonomiske afkast for virksomheden såvel som for samfundet og naturen.
Hjælpe investeringsselskaber og analytikere til at se, hvorfor LAS modellen er effektiv og rentabel, og hvorfor de skal tilskynde virksomhederne til at implementere det.
Hjælpe forskere, universiteter, regeringer, NGO’er og andre aktører i virksomheden til at se en effektiv, alternativ fremtid.
Større tillid
Virksomheder, der efterligner levende systemer er inspirerende, fordi folk identificerer sig med virksomhedens værdier og har tillid til dem. Folk køber deres produkter, ønsker at arbejde for dem, og investere i dem. Profit for Life viser, hvordan LAS firmaer vil være de nye førende markeds ledere i fremtiden, en fremtid, hvor en ny tilgang til kapitalisme er forankret i kærlighed til livet og respekt for levende systemer.
Hvordan?
Virksomhederne har opnået disse fantastiske resultater ved at følge fem tiltag. De har alle:
Et stærkt netværk både internt og eksternt, de er styret af mening, de optimere deres brug af fysiske og finansielle ressourcer, de fremmer usædvanligt åbne virksomheds kulturer, de genkender og er indlejret i levende systemer og de plejer disse systemer.
Den høje ydeevne og resultaterne er udtryk for en holdningsændring, der finder sted i dagens økonomiske system. De, der forstår de kræfter der er på spil, og som deltager i den udvikling, vil få betydelige økonomiske fordele. De, der ignorerer det, og fortsætte med at spille med de gamle regler, vil blive tabere.
Skal den andens liv lykkes?
K.E. Løgstrup siger i Den etiske fordring at: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej”.
Ansvaret for andres liv
Jeg har et ansvar for den andens liv. Når jeg møder kollegaen. Når jeg betaler kassedamen i supermarkedet. Når jeg som leder giver ordre til mine ansatte. Når jeg kører bil!. Jeg er altid medskaber i den andens liv. Det skaber jeg udfra den måde jeg er og tænker på. Den måde jeg opfører mig på. Den måde jeg taler, med det jeg siger og med den stemning jeg skaber. Uanset hvordan den anden i øvrigt opfører sig, så er det mit ansvar hvordan jeg opfører mig.
Det er forfærdende meget afgørende
Som Løgstrup siger, så kan det være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. Er det noget du i din hverdag er opmærksom på?. Hvis du er leder er du da opmærksom på at få dine medarbejdere til at lykkes….eller er du ikke?. Forskellen betyder jo noget for bundlinjen. Dårlig trivsel giver sygdom, fravær, mindre produktion, dårligere resultater og performance. Trives man dårligt husker man mindre, lærer ikke så meget man kunne osv. Du kender rumlen.
Hvad gør du ved det?
Begynd og vær bevidst om det du skaber, når du er midt i det. Vær nærværende. Mærk efter i dig selv. Lyt og iagttag din kollega. Tillad forskellige synspunkter at komme frem. Tillad din medarbejder at være medskaber. Få situationen til at udvikle sig og få livet til at lykkes for Jer begge til gavn for virksomheden og almenvellet.
Giver det mening?
Det Forenede Felt
Det Forenede Felt er kulminationen på årtiers videnskabelige undersøgelser af virkelighedens natur. Denne model sammenfatter alt det vi ved om universet. Selvom detaljer ser komplekse ud, er den gennemgående struktur meget simpel. Den viser at universet fundamentalt er forenet og overfladisk forskelligt.
Fysisk forskning har været at undersøge dybere og dybere lag af virkeligheden.
Udforskningen af den fysiske strukturs indre virkelighed begyndte for flere hundrede år siden, med den platoniske fysik, faktisk endnu tidligere. Det er det vi kalder den klassiske fysik. Fysik der udforsker den makroskopiske daglige sansebaserede oplevelse.
Helt nye matematiske sprog
Den forståelse af universet var ikke god nok. Den virkede ikke når man skulle forstå atomerne. Så et helt nyt sprog, en hel ny logik, en hel ny matematik skulle udvikles for at kunne kategorisere forståelsen af atomer og molekyler ordentligt. Og det er Kvante Mekanik. Kvanteverdenen af atomer og molekyler, er ikke bare mindre, men fuldstændig anderledes end klassiske objekter.
Midtvejs i det tyvende århundrede var der en fuldstændig nyformulering af Kvantemekanikken til det vi kalder Kvante Felt Teori. Kvante Felt Teori er et endnu nyere sprog om naturen. En nødvendig mindre og mere dyb forståelse af elementarpartiklernes verdenen. Mere fundamentale end atomerne. De opfører sig forskelligt fordi det er en relativistisk verden.
En relativistisk verden
Kvantefeltet er en verden af partikler der bevæger sig meget hurtigt tæt på lysets hastighed, og den tidlige kvantemekanik var ikke forenelig med Einsteins relativitetsteori. Det er en tilsyneladende uendelig præcis teori, ud fra det eksperimenterne viser. Den kaster lys over noget af puslespillet i den tidligere kvante mekanik især partikel og felt, partikel og bølge.
Forenede Felt Teori
Det teoretiske videnskabelige establishment har bevæget sig videre til det Forenede Felt Teori. Baseret på Supertyngdekraft og den mere succesfulde Super Strenge Teori og M-teori. Disse teorier er ekstraordinære. De opfylder Einsteins livslange udforskning om at opdage den forende kilde til universets mangfoldighed.
Hovedkilden til naturens intelligens, oprindelsen til alle strømmene i naturens lovmæssighed, der styrer universet på alle niveauer. Det er en ikke-materiel kilde og rene potentialer
Materie er ikke materiel
Der er ikke en materiel kilde til det materielle univers. Det Forende Felt er er en ikke-materiel kilde, rene potentialer. Ren intelligens. Ren bevidsthed. Og intelligens er det helt rette ord. Fordi jo dybere du bevæger dig ind i naturen, jo mere opdager du om den naturlige lovmæssighed. For eksempel loven om elektromagnetisme, niveauet for Nobel prisvinderen om det elektrosvage forende felt, Den Store Forende Teori og Super Forende Teori, Desto mere koncentreret bliver intelligensen. Og den meget enkle matematiske formel, der beskriver strukturerne og funktionerne af forening, indeholder i denne kompakt form al den intelligens, alle universets love der styrer hele universet.
Du er bevidsthed
En fysiker ville sige “Glem det”. Hvordan kan de være ens?, når det ene er rent subjektivt, og det andet er rent objektivt materielt stof. Men i dag er videnskaben efterhånden ved at være klar over, at Kvante Mekanik, Kvante Felt Teori og Det Forenede Felt Teori er ikke-materielle virkeligheder. Absolutte ikke-materielle. Hvad er sammenhængen mellem de to, den ubegrænsede bevidsthed, når sindet og intellektet midlertidigt er ladt tilbage, fordi transparens kan være en ret flygtig oplevelse. Men hvad er sammenhængen mellem feltet af den indre intelligens, der er basis for tanker, og intelligensen der er basis for universet?. Maxwells ligninger, Kvante Kromo dynamikker, den Elektrosvage Teori, Relativitetsteorien. Alt det indeholdes i sin mest koncentrerede form her. Så Det Forenede Felt er det mest koncentrerede felt af intelligens i naturen. Og en dynamisk intelligens. Og dynamisk intelligens er bevidsthed.
Mennesket i pagt med naturen
Menneskeheden har alt for længe været ligeglad med naturen og planetens bæredygtighed.
Man har hyldet et tankesæt hvor profit, penge og materialisme er vigtigst.
Nu hvor planeten er ved at være kørt i sænk af den opfattelse, er resultatet af videnskabens nyeste undersøgelser ved at tikke ind.
Et nyt paradigme tegner sig om, at alt hænger sammen og påvirker hinanden.
At mennesket er direkte i forbindelse med alt andet på planeten.
Et nyt tankesæt begynder at blomstre frem
Udfordringen er nu at få det gamle forældede og ødelæggende tankesæt vasket væk og erstattet med et nyt helhedsorienteret og bæredygtigt.
En bevægelsen væk fra Milton Friedmanns økonomiske tese om, at virksomheder eksisterer kun for at tjene penge.
Henimod et tankesæt om, at virksomheder skal tage et socialt ansvar, være miljøbevidste og producere bæredygtigt.
En ny politisk bevægelse mod trivsel i stedet for matrialisme.
En ny bevægelse væk fra vækst mod udvikling.
Den nye bevægelse er en del af løsningen på at få etableret et nyt tankesæt baseret på det nye paradigme.
Ledere og virksomheder må tage ansvaret på sig.
Der er brug for et nyt, bevidst og skabende lederskab, en større følelsesmæssig intelligens. Medarbejderne skal udvikles til at være mere bevidste og skabende.
Bliver ledere og medarbejdere mere skabende, bliver de mere indfølende.
Ifølge den amerikanske ledelsesekspert Adele B. Lynns undersøgelser har virksomheder, hvor ledelsen har en høj følelsesmæssig intelligens, en effektivitet, der er op til 60 procent højere end deres konkurrenter.
Livet frem for profit er det nye sort
Skabende ledere vælger livet frem for profit hvilket Joseph H. Bragdon dokumenterer i “Profit for life
At virksomheder, der vælger livet og miljøet højere end profit er blevet dagens førende ledere, og at aktiemarkedet viser at det er en god forretning.
Verdens økonomiske systemer er inde i et paradigmeskift.
De fleste virksomheders ledere ved ikke, hvordan de skal reagere på denne udvikling, fordi det ikke passer ind i velkendte definitioner af virksomhedernes organisation og ledelse.
Skal virksomheden lykkes med et skifte, skal de først gennem en omlægning af virksomheden selv.
Ledere og medarbejdere skal lære at være bevidst skabende, empatiske og forandringsparate, vælge livet før profit, styre virksomheden og produktionen i en meningsfuld bæredygtig balance med miljøet.
Er du og din virksomhed igang med den omstilling?